Forside

 

Nytårshilsen 2018

Kære medlemmer, venner og støtter af Kirkeligt Centrum

Jeg håber, at I er kommet godt igennem julen, så den virkelig er blevet et rum for at lade ”den store glæde for hele folket” slå rod i hjerterne.
Bestyrelsen for KC vil hermed gerne ønske jer et godt og lykkebringende nytår 2018.
Der har jo været og er stadig masser af fokus på folkekirken i offentligheden:
1) Reformationsjubilæet er kommet ud i mange hjørner og har fyldt meget, både i kirken og i medierne. Men måske har de mange arrangementer skygget lidt for Luthers teologiske hovedanliggender!

2) TV-serien ”Herrens veje” var måske ikke en overbevisende gengivelse af en præstefamilies hverdagsliv (!); men den adskilte sig fra mange mediers beskæftigelse med kristentroen ved at tage tro og kirkeligt engagement alvorligt, og  bringe det ind i mange menneskers hjem som en naturlig mulighed for moderne mennesker og ikke noget dybt      eksotisk.

3) Udmeldelsesbølgen fra 2016 er tilsyneladende klinget af, og vi har både fået færre udmeldelser og mange               indmeldelser – bl.a. via det interessante initiativ ”drop ind-dåb”, som giver voksne mulighed for dåb uden længere tids forberedelse.

4) Vi har fået en lov om de ”andre trossamfund”, som bestemt ikke er ideel, men dog et fremskridt, der skaber mere ordnede forhold. Men den skal nok skabe debat i de kommende år.

5) Det vakte opsigt her lige før jul, at 8% af de mandlige præster fortsat er imod kvindelige præster, og blev af nogen skreget ud som middelalderlige tilstande. Jeg vil omvendt sige, at 8% af de mandlige præster ikke er en stor andel af samtlige præster i landet, da halvdelen jo allerede er kvinder. Derfor er der god grund til at tilslutte sig de besindige stemmer, der fastholder folkekirkens rummelighed også i forhold til de 8%, og lader tiden løse udfordringen.

6) Vi fik desværre folkekirkens første store pædofilisag – en på alle måder tragisk affære, der samtidig minder os om, hvor vigtigt det er, at menigheden – og menighedsrådet – har stadig opmærksom på præstens/præsternes måde at fungere på i sognet. Luthers ideal – a propos Lutheråret – var jo, at menighedens ældste skulle have tilsyn med præsten – det er da vist i Danmark forsvundet helt i stats- og bispekirke!

Kirkeligt Centrum har ikke som bevægelse blandet sig i nogle af ovenstående punkter. Formanden har i egenskab af medlem af Landsforeningen af Menighedsråds bestyrelse været med til at forhindre, at folkekirkens attester mistede deres juridiske gyldighed ved et administrativt pennestrøg – en sag, der ikke blev spillet særlig højt i offentlighed, men som kunne have afstedkommet rystelser i forholdet mellem kirke og stat, uden at politikerne nærmest var orienteret.

KC’ s årsmøde 2017 i Jyllinge havde desværre det svageste fremmøde nogensinde. Efter landsmødet samledes bestyrelsen til drøftelse af konsekvenserne af den udvikling, vi har været igennem.
Vi var enige om, at året 2018 bliver afgørende for KC’s videre eksistens. Vi er gået i gang med at forberede en bog, der skal sætte de teologiske og kirkelige temaer på dagsordenen, som er essentielle for KC i disse år – herunder ikke mindst det, som blev glemt i Lutheråret.
Denne bog kan måske ende med at blive KC’s udgangsreplik og anstød til, at vi giver stafetten videre til andre aktører. Det kommende år vil vise, om der er basis for at fortsætte bevægelsens arbejde.
Indtil videre arbejder vi altså på bogen, på opbakning til formandens arbejde i Landsforeningens bestyrelse og på deltagelse i Samtaleforum om fremtidens menigheder og en række andre eksterne sammenhæng.
Der vil komme yderligere nyhedsbreve, når der er noget at skrive om!
Endnu engang godt nytår! – For folkekirken og for os alle

Mange hilsner på Kirkeligt Centrums vegne
Kaj Bollmann, formand

 


Dåb – et oplæg  fra Kirkeligt Centrum

 Dåben i Det Nye Testamente

  1. Jesus blev døbt med Johannes` dåb – og han så den uden tvivl som en indvielse til sin egen gerning. Men Johannes` dåb er ingen kristen dåb.
  2. Den kristne dåb forudsætter en bekendelse til Jesu død og opstandelse. Som sådan er dåben forudsat overalt i Det Nye Testamente. Dåben er begrundet i Jesu egen gerning, død og opstandelse og til Helligåndens virkelighed i den kristne menighed.
  3. Dåben er fællesskab med Kristus i troen – troen, som vi modtager i dåben, lever ud af og skal mindes om (Rom 6,3; …ved I ikke…”)
  4. Dåben er optagelse i menigheden og omfatter oplæring i den kristne tro.

 

Dåben luthersk forstået

  1. Dåben er en forkyndelse af evangeliet – og ordene forkynder menneskets bestemmelse til et nyt liv. Korstegning og vand siger: Et nyt liv er begyndt. Det forgangne er vasket væk.
  2. Dåben er en optagelse i de kristne menighed og en indbydelse til et liv i troen på Jesus Kristus, sådan som dette liv i troen fejres og styrkes i gudstjenesten, og som det leves i hverdagen.
  3. I dåben lægges menneskelivet med dets glæder og sorger, dets synd og død i Guds hånd.
  4. Dåben er er et udtryk for – ja et pant på det kristne menneskes tilhørsforhold til Kristus, som bærer det også i døden – jvf. dåbsritualets indledende lovprisning fra 1. Pet. 1,3 (som også er det sidste ord, der lyder, før jordpåkastelsen).
  5. Dåben omslutter det hele menneskeliv, en dåb til Jesu ”sejerdød” (DDS 446 ”O, lad din Ånd nu med os være..”)

 

Dåben til den treenige Gud (efter Gerd Theissen: Tro og tanke)

  1. Vi døber i Faderens navn, fordi det er godt, at dette menneske blev født. Vi giver det dåben som en uudslettelig forsikring om, at det er skabt og døbt i Hans navn, som har skabt alt –”Jeg kalder dig ved navn, du er min” (Es 43,1)
  2. Vi døber i Jesu navn, fordi tro er mod til det liv, der bliver korsfæstet og begravet, og igen og igen opstår, så vi kan arbejde for kærligheden.
  3. Vi døber i Helligåndens navn, fordi Gud vil være os nær i livet, være til stede med sin Ånd i vort sind, så vi mærker modet til livet. ”Hvor Herrens Ånd er, dér er der frihed” (2 Kor 3,17)
  4. Vi døber i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, fordi Gud blev menneske og stadig er den troens energi iblandt os, der hjælper os og alle børn på vores vej til at blive mennesker.
  5. Dåben i den treenige Guds navn forsikrer os om vores uendelige værdi og dermed om vores identitet som Guds børn.

De faldne dåbstal – hvorfor?

Den aktuelle forældregeneration

  1. Følger individualismens mantra om, at enhver skal vælge for sig selv.
  2. Mangler sprog, religiøst sprog, ord for det univers, dåben skal åbne til.
  3. Tro og tradition skal ikke overtages ureflekteret – kun det der giver mening for mig og mit barn.

Udfordringen til folkekirken

  1. Har vi forsømt at gå tilbage til kilderne for at hente dem ind i vores egen tid?
  2. Har vi forsømt samtalen med forældregenerationen, de godt uddannede, kvalitetsbevidste?
  3. Forældregenerationen spørger efter mening og det, der er kernen i kristendom (det opbyggelige)
  4. Mangler kirken et sprog, som udfolder dåbens betydning?

Praktiske forslag:

  1. Personlig kontakt til nye forældre (dåbspjecer)
  2. Tilbud om dåbsforberedelse (ligesom der er fødselsforberedelse)
  3. Dåbssamtaler med forældre, hvor der er god tid.

 

I arkiv