Forside

 

Dåb – et oplæg  fra Kirkeligt Centrum

 Dåben i Det Nye Testamente

  1. Jesus blev døbt med Johannes` dåb – og han så den uden tvivl som en indvielse til sin egen gerning. Men Johannes` dåb er ingen kristen dåb.
  2. Den kristne dåb forudsætter en bekendelse til Jesu død og opstandelse. Som sådan er dåben forudsat overalt i Det Nye Testamente. Dåben er begrundet i Jesu egen gerning, død og opstandelse og til Helligåndens virkelighed i den kristne menighed.
  3. Dåben er fællesskab med Kristus i troen – troen, som vi modtager i dåben, lever ud af og skal mindes om (Rom 6,3; …ved I ikke…”)
  4. Dåben er optagelse i menigheden og omfatter oplæring i den kristne tro.

 

Dåben luthersk forstået

  1. Dåben er en forkyndelse af evangeliet – og ordene forkynder menneskets bestemmelse til et nyt liv. Korstegning og vand siger: Et nyt liv er begyndt. Det forgangne er vasket væk.
  2. Dåben er en optagelse i de kristne menighed og en indbydelse til et liv i troen på Jesus Kristus, sådan som dette liv i troen fejres og styrkes i gudstjenesten, og som det leves i hverdagen.
  3. I dåben lægges menneskelivet med dets glæder og sorger, dets synd og død i Guds hånd.
  4. Dåben er er et udtryk for – ja et pant på det kristne menneskes tilhørsforhold til Kristus, som bærer det også i døden – jvf. dåbsritualets indledende lovprisning fra 1. Pet. 1,3 (som også er det sidste ord, der lyder, før jordpåkastelsen).
  5. Dåben omslutter det hele menneskeliv, en dåb til Jesu ”sejerdød” (DDS 446 ”O, lad din Ånd nu med os være..”)

 

Dåben til den treenige Gud (efter Gerd Theissen: Tro og tanke)

  1. Vi døber i Faderens navn, fordi det er godt, at dette menneske blev født. Vi giver det dåben som en uudslettelig forsikring om, at det er skabt og døbt i Hans navn, som har skabt alt –”Jeg kalder dig ved navn, du er min” (Es 43,1)
  2. Vi døber i Jesu navn, fordi tro er mod til det liv, der bliver korsfæstet og begravet, og igen og igen opstår, så vi kan arbejde for kærligheden.
  3. Vi døber i Helligåndens navn, fordi Gud vil være os nær i livet, være til stede med sin Ånd i vort sind, så vi mærker modet til livet. ”Hvor Herrens Ånd er, dér er der frihed” (2 Kor 3,17)
  4. Vi døber i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, fordi Gud blev menneske og stadig er den troens energi iblandt os, der hjælper os og alle børn på vores vej til at blive mennesker.
  5. Dåben i den treenige Guds navn forsikrer os om vores uendelige værdi og dermed om vores identitet som Guds børn.

De faldne dåbstal – hvorfor?

Den aktuelle forældregeneration

  1. Følger individualismens mantra om, at enhver skal vælge for sig selv.
  2. Mangler sprog, religiøst sprog, ord for det univers, dåben skal åbne til.
  3. Tro og tradition skal ikke overtages ureflekteret – kun det der giver mening for mig og mit barn.

Udfordringen til folkekirken

  1. Har vi forsømt at gå tilbage til kilderne for at hente dem ind i vores egen tid?
  2. Har vi forsømt samtalen med forældregenerationen, de godt uddannede, kvalitetsbevidste?
  3. Forældregenerationen spørger efter mening og det, der er kernen i kristendom (det opbyggelige)
  4. Mangler kirken et sprog, som udfolder dåbens betydning?

Praktiske forslag:

  1. Personlig kontakt til nye forældre (dåbspjecer)
  2. Tilbud om dåbsforberedelse (ligesom der er fødselsforberedelse)
  3. Dåbssamtaler med forældre, hvor der er god tid.

 

I arkiv