Landsmødet 2017 – beretning

 

 

Beretning til Kirkeligt Centrums Landsmøde

1.oktober 2017 i Jyllinge præstegård

Ved formanden sognepræst Kaj Bollmann 

Det seneste år har været meget stilfærdigt for Kirkeligt Centrum. De begrænsede ressourcer, både økonomisk og arbejdskraftmæssigt har – i forlængelse af sidste års landsmødes overvejelser over vores fremtid – gjort det nødvendigt at bruge kræfter på at overveje, hvordan vi bedst mulig sikrer, at KC’s kernesager bliver varetaget i fremtiden.

 

Kirkeligt Centrums fremtid

Efter landsmødet blevet der lavet ”pladsbytte” mellem formand og næstformand således, at Kaj Bollmann overtog formandsposten efter Henning Nørhøj, der gik et skridt tilbage og blev næstformand efter 17 år som formand. Henning Nørhøj har udfyldt formandsposten med stor indsigt og fornemmelse for KC’s anliggende, og hans store engagement har været en stærk årsag til, at KC’s stemme fortsat høres i den kirkelige offentlighed. Bestyrelsen udtrykte en stor tak for hans indsats.

 

På landsmødet 2016 blev der fremlagt flere mulige scenarier for KC’s fremtid. Efter landsmødet har bestyrelsen gennemgået disse og besluttet at foreslå Kirkeligt Centrums vedægter ændret til at svare til den faktiske situation: at KC er et arbejdsudvalg, der supplerer sig selv og årligt holder mindst ét offentligt møde om et emne, der ligger KC på sinde. Bestyrelsens vedtægtsforslag  fremlægger på dette landsmøde. Vedtages det, medfører det, at landsmødet i fremtiden vil ændre karakter, og at formalia vil blive minimeret.

 

Det vil i fremtiden være bestyrelsen alene, der har ansvar for, at Kirkeligt Centrums indhold svarer til det, der nu i snart 120 år har været bevægelsens anliggende: at være en ”tredje vej” mellem de kirkelige retninger, med fokus på det, der samler i folkekirken – gudstjeneste og bekendelse – mere end på det, der skiller.

 

Den aktuelle situation

Som nævnt er de aktuelle ressourcer få. Vi valgte ikke at udsende et årsskrift 2016-17, eftersom det var nødvendigt at afklare vejen frem i de kommende år, før vi kan beslutte, hvad kræfterne skal bruges på. Det betyder til gengæld, at væres kontakt med støtter og medlemmer har været begrænset til et antal nyhedsmails/-breve.

 

Vi har nu fået mailadresser på næsten alle vores støtter; men det er kun få, der i år har indbetalt støttebeløbet på 200,- kr årligt. Det gør naturligvis vores økonomiske fremtid meget sårbar!

På bestyrelsesmødet i august gennemgik vi en proces for at afklare, hvad vi vil bruge kræfterne på i det kommende år. Vi besluttede her at koncentrere os om to arbejdsopgaver:

  • at forsøge at tage initiativ til en debatbog, der skal give en række bud på de emner, vi opfatter som afgørende i forbindelse med folkekirkens fremtid og sammenhængskraft : aktuel dåbsteologi, det lutherske anliggende i dag, gudstjenesten, ateisme og religionsforskrækkelse, troens udtryksformer aktuelt m.fl. Henning Nørhøj er ankermand i dette initiativ, hvor vi håber at kunne få centrale personer i det kirkelige liv til at give deres bud på tilgange, der kan styrke folkekirken i befolkningen samtidig med, at vi ikke giver køb på vores bekendelsesgrundlag.

 

  • at danne en baggrundsgruppe for formanden i hans arbejde som bestyrelsesmedlem i Landsforeningen af Menighedsråd, hvortil han blev valgt i maj 2017. Ganske vist sidder han naturligvis ikke som repræsentant for KC eller for at fremme KC’s interesser; men bestyrelsen opfatter Landsforeningen som den vigtigste samlende aktør i folkekirken i dag. Den udvikling, der er sket i Landsforeningen i det seneste tiår, har gjort menighedsrådenes organisation til det sted, hvor en lang række af KC’s mærkesager faktisk nyder fremme, og Landsforeningen bidrager i høj grad til at sætte fokus på væsentlige spørgsmål i folkekirken på alle områder – også de indholdsmæssige.

Ud over disse to arbejdsopgaver vil vi naturligvis forsøge at få flere betalende støtter – ikke mindst aktive støtter, der vil bidrage til at udvikle KC’s perspektiver og gøre dem kendte i offentligheden. KC’s bestyrelse mener naturligvis, at KC fortsat har et meget væsentligt anliggende; men vi erkender samtidig, at vi med de nuværende ressourcer har meget svært ved at gøre os gældende i offentligheden.

 

Dåben i folkekirken

I det forløbne år har vi afholdt fire bestyrelsesmøder. Vi har ikke mindst arbejdet med ”dåben i folkekirken” som tema – hvilket vi jo indledte på landsmødet i 2016 og har som emne for seminardelen af dette års landsmøde. Anledningen er jo, at dåbstallene er for nedadgående især i de store byer. En del af årsagen er naturligvis andelen af indbyggere med anden religiøs baggrund end den folkekirkelige; men dertil kommer, at befolkningens viden om dåbens betydning er svindende. Stadig flere forældre argumenterer for, at barnet ”selv skal tage stilling til deres tro, når de er gamle nok til det”, uden at tænke på, hvor mange andre væsentlige områder af børnenes værdier, der styres af forældrenes opdragelse fra den tidligste barndom.

 

En anden dimension i temaet er den svage dåbsteologi i folkekirken. Den klassiske lutherske dåbsteologi er i nogen grad veget for en opfattelse, hvor dåben knyttes mindre til Kristusbegivenheden end til det skabelsesunder, som det nyfødte barn er. Uagtet at dette perspektiv også hører med i en dåbsteologi, er det vigtigt at genformulere de lutherske hovedpointer i dåben i lyset af vores egen tid, så dåbens Kristuscentrering bevares. Dette end mere i lyset af det faktum, at andelen af voksen dåb og dåb af større børn vokser mærkbart, hvad der jo også nødvendiggør nye tilgange til dåbsteologien.

 

Det er derfor glædeligt, at biskopperne og Landsforeningen af Menighedsråd har taget dette emne op i form af ”Folkekirkens dåbsinitiativ”. KC afventer med spænding følgerne af dette initiativ, ligesom vi ser positivt på de lokale initiativer rundt omkring med opsøgende virksomhed over for nye forældre, fadderundervisning o.l.

 

Reformen, der udeblev!

Kirkeligt Centrum deler det synspunkt med mange andre i det folkekirkelige landskab, at det er ærgerligt for folkekirken, at politikerne ikke havde mod til at udmønte indstillingen fra det nedsatte udvalg vedr. folkekirkens styrelse i lovgivning. Det ville have bidraget til at fremtidssikre rammerne for folkekirken – ikke mindst i en tid hvor aggressive ateister igen og igen anfægter folkekirkens status i samfundet med udgangspunkt i forhold, som det er muligt at ændre på, uden at det anfægter det grundlovssikrede forhold mellem stat og kirke.

 

Kirkeminister Mette Bock gav ved sin tiltræden umiddelbart udtryk for positivitet over for sådanne ændringer, men blev åbenbart hurtigt tvunget på plads af regeringsflertallet.

Den udeblevne reform kalder på to reaktioner, som KC begge vil deltage i:

  • Mindre reformer i praksis, der peger i de samme retninger som styrelseslovsforslaget, f.eks. i forhold til demokratiseringen af folkekirkens fællesfond og større lokal ansvarlighed
  • Fortsatte initiativer, der kan sætte gang i debatten om folkekirkens styrelse igen.

I den forbindelse er det glædeligt, at ”Folkekirkemødet”, det uofficielle brede samtalemøde om folkekirkens situation, ser ud til at blive et tilbagevendende og meget bredt arrangement. Vil politikerne ikke institutionalisere et sådant møde, er det dejligt, at stort set alle kræfter i folkekirken kan enes om arrangementet!

Det er på den baggrund værd at minde om, at det i år er 25 år siden bogen ”Kirkens mund og mæle” udkom. I denne bog – som KC’s nuværende formand var medforfatter til – var et af de væsentlige, og dengang meget kontroversielle, forslag til netop et sådant folkekirkeligt møde uden beslutningsret af nogen art. Tanken om et (folke-)kirkemøde gav den gang anledning til udbrud af en voldsom epidemi: synodofobi – synodeforskrækkelse – i store dele af den folkekirkelige verden. Eftertankevækkende og positivt, at et bredt folkekirkemøde nu er vokset frem fra græsrødderne i folkekirken, stort set uden nogen form for rabalder!

 

Lutheråret – og det, der udeblev

500-året for Luthers teser i Wittenberg er blevet fejret i hele den lutherske verden med stor entusiasme og en sand syndflod af bøger, seminarer, festgudstjenester, lokale arrangementer, foredrag, koncerter, osv., osv. I Danmark er det næppe gået sporløst hen over noget sogns arrangementsprogram. Ganske vist var midlerne til fejringen fra centralt hold så sparsomme, at den varslede opera endte med kun at blive delvist realiseret, nemlig i form af en enkelt akt. Man kunne overveje, om dette symbolsk siger noget om vores vilje til at realisere Luthers princip om den kirke, der til stadighed skal reformeres!

Fra KC’s side har vi bemærket, at der er væsentlige sider af den lutherske tradition, der kun i ringe grad er blevet tematiseret i hele fejringen: Det lutherske menighedssyn har vi ikke sporet nogen videre interesse for at tage op i forbindelse med reformationsåret, selvom det i den grad kunne have behov for at blive stillet over for nutidens kirke- og menighedspraksis som udfordring. Det samme gælder Luthers syn på skriften og på gudstjenesten. Interessen har i langt højere grad koncentreret sig om Luthers betydning for samfundsudviklingen på godt og ondt. Det er forståeligt set ud fra en interesse i at gøre Luther interessant for en meget bred kreds. Men i et kirkeligt perspektiv er det lige så stor en indsnævring, som hvis man i en dansk sammenhæng alene betragter Grundtvig som pædagog og politiker, og ikke som teolog og salmedigter.

 

Afslutning

Der er som tidligere nævnt ingen grund til at skjule, at Kirkeligt Centrums eksistens og arbejde ikke mere er en selvfølgelig sag. Det vil afhænge meget af de næste par års udvikling, om der er ressourcer til at fortsatte arbejdet.

Der er ingen organisation, der skal opretholdes for organisationens egen skyld. Det væsentlige er, om der er et anliggende, der skal varetages, og som ikke varetages lige så godt eller bedre og mere kraftfuldt af andre aktører.

Den overvejelse har KC ’s bestyrelse løbende, og indtil videre ender vi på, at der fortsat er brug for KC’s stemme. Derfor arbejder vi videre med de få kræfter, vi har, og håber på, at det vil være til gavn for folkekirken – og allermest: for den kristne tros fremme i Danmark.

I arkiv